Lindsay er en cutter

Lækket telefonsamtale mellem Lindsay Lohans forældre afslører, at den 23-årige skuespillerinde skærer i sig selv

Lindsay Lohan lever et turbulent liv med både op- og nedture. (Foto: Colourpress.com)
Lindsay Lohan lever et turbulent liv med både op- og nedture. (Foto: Colourpress.com)

Lindsay Lohans mor hævder, at datteren skærer - eller i hvert fald har skåret - i sig selv.

Det fremgår af en lækket telefonsamtaler mellem Lindsays forældre Dina og Michael Lohan.

Det føjer kun spot til skade for den 23-årige skuespillerinde, der gennem de senere år har gennemgået flere nedture. Heriblandt indlæggelser på afvænningsklinikker, et forlist lesbisk forhold og en række retssager for blandt andet spirituskørsel.

Og nu har Radar Online et lydklip, hvor Dina Lohan siger til sin eksmand:

- Hendes skæren i sig selv og hendes selvskade? Yeah, det er slemt Michael. Det er slemt.

- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg vil føle, at det hele er din skyld. Sådan vil jeg have det. Det handler ikke om mig.

Også Lindsays assistent, Jenni Muro, har været bekymret for hende.

- Jeg prøver at redde din datters liv hver eneste dag. Hun er i kaos. Hun har det ikke bedre, end hun havde for to år siden, og det ved hun. Hvis jeg ikke var i nærheden, ville hun være i overhængende fare, siger Jenni således i et andet lækket opkald til Michael Lohan og tilføjer:

- Jeg opgav alt. Min kæreste, min hund og mine forældre og mit nye sted i L.A.. Alt. Bare så din datter ikke begår selvmord.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere