Sexet - hvem mig?

Megan Fox, der med jævne mellemrum bliver kåret til at være verdens mest sexede kvinde, påstår, at hun ikke selv lægger mærke til den megen opmærksomhed, hun får

Megan Fox har åbenbart ikke set sig selv i spejlet for nyligt... (Foto: AP)
Megan Fox har åbenbart ikke set sig selv i spejlet for nyligt... (Foto: AP)

Enten er Megan Fox super-ignorant, eller også er hun bare en god løgner.

Fox, der gang på gang er strøget til tops i diverse 'mest sexede'-kåringer, påstår nemlig, at hun ikke har lagt mærke til, at folk finder hende tiltrækkende.

- Jeg oplever det ikke, fordi jeg har levet i det samme forhold i evigheder, siger hun ifølge FemaleFirst.

- Jeg er for det meste hjemme, men jeg klager ikke. Ingen ved deres fulde fem ville klage. Det er fantastisk, siger den 23-årige skuespiller-skønhed, som altså alligevel har nået at forholde sig til sin status som supersexet stjerne.

Skønhed som maske
Det er Beverly Hills-stjernen Brian Austin Green, som verdens mest sexede kvinde er sammen med, sådan lidt on/off ganske vist.

Det er ikke første gang, at Megan Fox selv får sat fokus på sit smukke ydre. Hun har flere gange ytret, at hun er usikker på sin egen krop.

- Jeg har mødt så ufatteligt mange såkaldte smukke mennesker, som ikke har en personlighed eller et mål med deres liv. De har aldrig været tvunget til at udvikle deres karakter, fordi de bliver opfattet som så attraktive. Så jeg tror, at skønhed kan være en maske, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere