42-årig instruktør gifter sig med teenager

Den 42-årige filminstruktør Sam Taylor-Wood har forlovet sig med den 19-årige Aaron Johnson, der har hovedrollen i den nye John Lennon-film

Den britiske filminstruktør Sam Taylor-Wood mødte op med sin kun 19-årige skuespillerkæreste Aaron Johnson til London Film Festival.(Foto: AP)
Den britiske filminstruktør Sam Taylor-Wood mødte op med sin kun 19-årige skuespillerkæreste Aaron Johnson til London Film Festival.(Foto: AP)

Den legendariske frontfigur i The Beatles, John Lennon var altid godt fremme i skoene på alle områder, og det samme gælder for den 19-årige skuespiller Aaron Johnson, der netop er sprunget ud i hovedrollen som John Lennon i filmen 'Nowhere Boy' af filminstruktøren Sam Taylor-Wood.

Den unge Aaron Johnson har nemlig scoret den 42-årige filminstruktør Sam Taylor-Wood eller også er det omvendt. Men de er i hvertfald forelsket i hinanden til op over begge ører og har netop forlovet sig med henblik på kommende giftermål, selv om der er en aldersforskel på 23 år mellem dem.

Mødte hinanden til casting
Parret mødte hinanden, da filminstruktøren var igang med at caste hovedrollen som John Lennon til sin film 'Nowhere Boy'.

-Da han kom til casting, vidste jeg med det samme, at han var perfekt til rollen. Han havde intensitet, fokus og karisma, forklarer Sam Taylor-Wood.

Parret har holdt deres forhold hemmeligt ind til for nylig. Men nu melder BBC ud, at de er blevet forlovede, og Taylor-Woods talsmand bekræfter oplysningerne:

-De er forlovede og er meget lykkelige, siger talsmanden.

Sovende David Beckham
John Lennon-filmen 'Nowhere Boy' er Sam Taylor-Woods første spillefilm. Hun er i forvejen kendt i England som fotograf og kunstner. Det var også Taylor-Wood, der er kvinden bag den meget omtalte video-installation af en sovende David Beckham, der blev udstillet på National Portrait Gallery i London.

Taylor-Wood blev sidste år skilt fra kunsthandleren Jay Jopling. De har to børn sammen. Jay Jopling kastede sig også efter skilsmissen ud i et forhold til en meget yngre kvinde, nemlig den 22-år yngre popstjerne Lily Allen.

1 af 3 Her ses fra venstre Sam Taylor-Wood og hendes kæreste Aaron Johnson samt skuespillerinden Anne-Marie Duff ved en pressekonference for John Lennon-filmen 'Nowhere Boy'.(Foto: AP)
2 af 3 Sam Taylor-Wood er en kendt kvinde i London. Her ses hun til højre for Paul McCartney.(Foto: AP)
3 af 3 Den britiske filminstruktør Sam Taylor-Wood mødte op med sin kun 19-årige skuespillerkæreste Aaron Johnson til London Film Festival.(Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere