Hun droppede sprutten - og blev en mand

Chers datter fik fik modet til at gennemføre en kønsskifteoperation efter at have lagt flasken på hylden

Chatity Bono - nu Chaz. (Foto: Getty Images)
Chatity Bono - nu Chaz. (Foto: Getty Images)

De færreste kvinder ville formentlig bryde sig om at vågne op som mænd efter en seriøs druktur. Og det er nok også at sætte det hele lidt på spidsen, for i Chastity Bonos tilfælde, var det snarere en opvågnen fra en årelang druktur, der fik hende til at indse, at hun skulle ændre sit liv dramatisk.

Chers datter havde således gennem mange år haft et voldsomt alkoholproblem, før hun i 2004 lagde sprutten på hylden og besluttede sig for at blive en mand.

- Det sværeste var at finde modet til ikke at tænke over, hvad andre mennesker ville tænke om mig, siger den kønsskifteopererede kvinde, der nu kalder sig Chaz.

At blive en rigtig mand er en biologisk langvarig proces, og skiftet har været i gang siden marts. Selv mener Chaz, at det er som at være i puberteten.

- Min stemme er bleve dybere, fedtet omfordeles, musklerne vokser, hårvæksten og lysten til sex tiltager ... nu barberer jeg mig en gang om ugen, siger Chaz til Entertainment Tonight.

Og at få brysterne fjernet var 'en lettelse'.

- Siden jeg var barn, har jeg altid følt mig som hankøn. Der var ikke noget feminint ved mig. Jeg mener, at køn er noget, der sidder mellem ørerne og ikke mellem dine ben.

- Det opdagede jeg i de tidlige 90'ere. Det var bare en lang proces at få det godt nok til at gøre noget ved det.

- Jeg ville stadig føle mig levende og være i stand til at nyde mit liv i en mandekrop og ikke vente, til jeg er en gammel mand.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere