Gates og Jagger til Göteborg-bryllup

Göteborg er på den anden ende. It-magnaten Bill Gates og rockstjernen Mick Jagger er på gæstelisten til rigmandsbryllup

Herren her, Charles Simonyi, er snart gift med en svensk kvinde. (Foto: AP)
Herren her, Charles Simonyi, er snart gift med en svensk kvinde. (Foto: AP)

Göteborg ruster sig til kändisbryllup i morgen.

Det kunne egentlig have foregået stille og roligt, hvis det ikke var for gæstelisten til den ungarsk-amerikanske milliardær Charles Simonyi og svenske Lisa Persdotters bryllup.

For der ventes mellem 250 og 300 gæster til festen, efter at den 60-årige Simonyi og den 28-årige Persdotter har sagt ja til hinanden.

Microsofts stifter, Bill Gates, er blandt navnene på gæstelisten, og det samme er Mick Jagger, Rolling Stones.

Charles Simonyi har tjent sin formue hos netop Microsoft, mens bruden har arbejdet med kapitalforvaltning og i øvrigt kommer fra Särö ved Göteborg.

Politiet håber, at det bliver bidende koldt i morgen aften for at holde de fleste nysgerrige væk fra kirken ved Gustaf Adolf torv. Der opstilles afspærringer mellem kl. 13 og kl. 19.

Politiet regner dog med, at parret siger ja til hinanden kl. 17.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!