Federlines fede børnetjans

Ingen kvaler, mor betaler: Kevin Federline får 21.000 kr. om ugen for at rejse rundt med parrets børn på Britneys turné

Britney Spears har valgt at medbringe sin eks på turneen. (Foto: AP)
Britney Spears har valgt at medbringe sin eks på turneen. (Foto: AP)

Britney Spears betaler kassen for, at hendes eksmand, Kevin Federline, og hans nye kæreste rejser med som det tynde øl på sangstjernens sommerturne.

Den opsigtsvækkende pengestrøm fra popprinsessen til den dansende drengerøv er kommet i stand, fordi det er den eneste måde, hvorpå Britney kan få lov til at være sammen med sine sønner.

K-Fed har nemlig retten til at bestemme, om Britney må have sønnerne med på den turne, der også runder Danmark på lørdag.

Og da den turnerende mor ikke kan bære at skulle tilbringe en hel sommer uden Jayden James på to år og Sean Preston på tre år, må hun betale ved kasse et for eksmandens velvillighed.

Familie-sommerferie
Britney smører således sønnernes far med hele 21.000 kroner om ugen, så han får lyst til at rejse rundt og besøge Europas storbyer med ekskonens omfattende popcirkus.

Ud over den klækkelige betaling for blot at være til stede har eksmanden også krævet, at han kan tage sin nye kæreste, Victoria Prince, med som assisterende barnepige.

Den pudsige aftale er god ved Kevin Federlines pengepung.

Når han har overstået sommerens hårde strabadser, vil han have tjent mere end 270.000 kroner på at finde plads i kalenderen til den tre måneder lange familiesommerferie.

Først til september skal han til at se sig om efter et nyt job, for der udløber den guldrandede kontrakt med ekskonen.

1 af 3 Mor arbejder, og far passer børn. Britney Spears kan ikke undvære sine sønner, så hun betaler Kevin Federline for at tage dem med rundt på turneen. (Foto: Abaca, AP)
2 af 3 K-Fed har krævet at have sin nye kæreste med på den Britney-betalte ferie. Og i den rene familieidyl har han vist glemt alt om sin strenge diæt. (Foto: All Over)
3 af 3 Britney Spears har valgt at medbringe sin eks på turneen. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!