Britneys søn hastet til hospitalet

Britney Spears' toårige søn Jayden James blev søndag kørt på hospitalet, efter han gik i kramper og efterfølgende var umulig at komme i kontakt med

Britney tog sagen i egen hånd, da der var for lang ventetid på en ambulance. Hun kørte selv sønnen på hospitalet. (Arkivfoto: Colourpress.com)
Britney tog sagen i egen hånd, da der var for lang ventetid på en ambulance. Hun kørte selv sønnen på hospitalet. (Arkivfoto: Colourpress.com)

Der var panik på, da Britneys toårige søn Jayden James søndag eftermiddag pludselig gik i kramper og efterfølgende blev svag og ikke til at komme i kontakt med.

- Det ene øjeblik slappede Britney og hendes sønner af og nød deres første besøg i Kentwood i flere måneder, og det næste øjeblik blev Jayden syg, siger en kilde til engelske The Sun.

Popstjernen forsøgte at få fat på en ambulance, men hun fik at vide, at det ville tage en halv time at komme frem til Britneys hjem i Kentwood i Louisiana, og derfor besluttede hun selv at tage affære.

Hele familien Spears ræsede de cirka 40 kilometer til Southwest Mississippi Regional Medical Centre.

Her var lægerne ikke umiddelbart i stand til at fastslå, hvad den lille dreng fejlede og besluttede derfor at beholde ham til observation natten over. Britney nægtede at forlade sin søn og blev ved hans side.

Jayden James er ifølge The Sun fortsat på hospitalet, og hans far Kevin Federline meldes lige nu på vej med privatfly til hospitalet fra Los Angeles.

Det er første gang, siden Federline i juli måned fik fuld forældremyndighed over hans og Britneys to sønner, Jayden James og Sean Preston, at popstjernen har fået lov til at tage sine sønner med ud af Los Angeles.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere