Badejernet bekræfter fødsel - er nu far til tre

Han havde titlen som far til to på plads - nu kan Matthew McConaughey med øgenavnet badejernet så udvide og skrive far til tre på CV'et

Barn nr. 3 er født. Som ægte texaner lægger McConaughey an til et fodboldhold med Camilla Alves.(Foto: AP)
Barn nr. 3 er født. Som ægte texaner lægger McConaughey an til et fodboldhold med Camilla Alves.(Foto: AP)

Det har været begyndelsen på et nyt år ud over det sædvanlige for den karismatiske skuespiller Matthew McConaughey og hans kone Camila Alves.

Læs også:

Se også: Magre McConaughey bliver ved med at tabe sig

Ifølge torontosun.com blev ægteparret, der i forvejen har to børn sammen - fireårige Levi og toårige Vida - nemlig forældre for tredje gang to dage før årets sidste dag.

Dagen efter gik McConaughey på Twitter og delte den glade nyhed.

- I går morges fødte Camila vores tredje barn. Vores søn Livingston Alves McConaughey blev født klokken 7:43 den 28. december 2012.

- Han vejer 4082 gram og er 53 centimeter lang. Tusind tak for alle jeres lykønskninger. Godt nytår og nyd livet.

McConaughey brugte også Twitter til at offentliggøre Alves' graviditet tilbage i juli - kun en måned efter parret havde sagt ja til hinanden.

Så der er tale om en lykkelig stund for den 43-årige skuespiller, der for nylig sendte chokbølger gennem Hollywood med sit store vægttab på 18 kilo til rollen som en aidsramt mand i filmen "The Dallas Buyer's Club".

Men mon ikke fødslen af endnu en søn skabte anledning til at vige fra kostplanen og spise lidt mere sødt.

0 kommentarer
Vis kommentarer