Boyband kalder Aguilera en kælling

Det britisk-irske boyband The Wanted er skuffet over Christina Aguileras opførsel og kalder hende en kælling

Boybandet The Wanted kalder sangerinden Christina Aguilera for en kælling. (Foto: AP)
Boybandet The Wanted kalder sangerinden Christina Aguilera for en kælling. (Foto: AP)

Boybandet The Wanted brokker sig over sangerinden Christina Aguileras opførsel under deres optræden i det amerikanske talentshow 'The Voice', hvor hun var den ene af fire dommere, som bandet skulle optræde foran.

I deres øjne var hun direkte uopdragen.

LÆS OGSÅ:

Se også: Christina Aguilera: Mine bryster er dommer i 'The Voice'

Bandet, der tidligere har hittet på de engelske og irske single-hitlister med sangen 'Glad You Came', føler, at sangerinden ikke engang gad at se på dem, mens de opførte deres nye single 'Chasing The Sun'.

Kælling
- Hun er virkelig en kælling. Det er meget muligt, at hun ikke er en kælling privat, men over for os, var hun. Hun sad bare der uden at tale til os. Hun gad ikke engang se på os, sagde Tom Parker fra The Wanted efter episoden til radiostationen Now FM.

- For at være helt ærlig, var hun en smule skræmmende, supplerede bandmedlem Max George.

Også et tredje bandmedlem, Siva Kaneswaran, følte sig stødt, og fortalte til Now FM, at Christina Aguileras opførte var uopdragen.

J-Lo er hot
Blandt de andre dommere i 'The Voice'-panelet var forsangeren fra gruppen Maroon 5, Adam Levine, sangeren Cee-Lo Green der har hittet med sangen 'Fuck You' og den amerikanske countrysanger Blake Shelton.

Før bandets optræden i 'The Voice', havde The Wanted været med i et andet amerikansk talentshow, American Idol, hvor Max George lige akkurat kunne nå at få et kys af den ene dommer i programmet, sangerinden Jennifer Lopez.

- J-Lo (Lopez' kælenavn, red.) er hot. Christina derimod er ikke noget særligt, var hans dom.

LÆS OGSÅ:

Se også: Kiksede Christina i pinlig optræden

The Wanted har for tiden stor succes i Storbritannien, og var nomineret i kategorien Bedste single i dette års Brit Awards med sangen 'Glad You Came'.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!