Har Hulk Hogan fået sin egen sexvideo?

Billeder af Hulk Hogan, der har sex. Det er der åbenbart stor interesse for på nettet

Man kan måske forstå, at der var interesse for sexvideoen af Paris Hilton, da den kom frem, og at folk var villige til at betale mange penge for videoen af sangerinden Jennifer Lopez i aktion.

Men at wrestleren og realitystjernen Hulk Hogans bedrifter skulle blive et viralt hit, det havde han vist heller ikke selv forestillet sig.

Og han mener da heller ikke, at det kan bevises, at det er ham, der er med i videoen.

Men faktum er, at der nu på nettet florerer stillbilleder af en fyr i aktion, der ligner Hogan mistænkelig meget. Billederne er taget fra videoen, og blandt andet hjemmesiden thedirty.com har bragt dem.

Det har fået Hulk Hogan til at sætte sin advokat på sagen.

- Hvis der skulle findes en video eller billeder af ham, så er de taget uden hans vidende, og det er dermed en kriminel handling her i Florida, skriver hans advokat ifølge tmz.com.

Hvis det er Hulk Hogan i sexvideoen, kan kendisser som Kim Kardashian, Pamela Anderson og den tidligere præsidentkandidat John Edwards ønske ham velkommen i klubben.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!