Søn planlagde Gibbs begravelse

Familien fik besked på at planlægge Gibbs begravelse, da han røg i koma. Men nu er sangstjernen vågnet igen

Den 62-årige sanger blev berømt som medlem i Bee Gees, der blandt andet har hittet med 'Stayin' Alive' og 'How Deep Is Your Love'. (Foto: All Over Press)
Den 62-årige sanger blev berømt som medlem i Bee Gees, der blandt andet har hittet med 'Stayin' Alive' og 'How Deep Is Your Love'. (Foto: All Over Press)

Da Robin Gibb fra Bee Gees røg i koma, mente lægerne, at det var ude med ham. I hvert fald fortæller hans søn nu, at de ikke gav ham store chancer for at vågne op igen.

- De gav ham under 10 procents chance for at overleve, og han har klaret skærene. Det er virkelig specielt, siger hans søn Robin-John Gibb til ITV News. Det skriver E Online.

Læs også:

Se også: Bee Gees-stjerne vågner fra koma

Robin Gibb har i længere tid kæmpet mod en kræftsygdom i tyktarmen og leveren, men det var en lungebetændelse, der nær havde kostet ham livet.

- Lægerne sagde, at de havde gjort alt, hvad de kunne, og at det var tid til at planlægge hans sidste rejse, for nu var alt i Guds hænder. Men han klarede skærene endnu engang - mod alle odds, siger sønnen.

Også Robin Gibbs kone, Dwina, kan fortælle, at sangeren gør fremskridt.

- Han griner og han joker. Han er meget glad, siger hun.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere