Kate Upton forarger som letpåklædt nonne

Årets bikini-babe har fået alverdens katolikker på nakken, efter at hun optræder som nonne uden ret meget tøj på i ny film

Denne 'nun-kini' er for meget - eller skulle man sige for lidt - for de amerikanske katolikker. (Foto: Fra filmen)
Denne 'nun-kini' er for meget - eller skulle man sige for lidt - for de amerikanske katolikker. (Foto: Fra filmen)

Læs også:

Se også: Verdens mest sexede nonne

Selvom 'The Three Stooges' er en komedie, så er der en stor gruppe af mennesker, der ikke sidder og griner, efter at have set filmen, der havde premiere her i weekenden i USA.

Blot 19-årige Kate Upton, der har slået sit navn fast i 2012, hvor hun blev kåret som forsidebabe på Sports Illustrateds traditionsrige Swimsuit Issue, optræder nemlig lidt for uanstændigt, mener katolikkerne.

Læs også:

Intl. kendte - 20. feb. 2012 - kl. 22:59 TV: Hun er verdens lækreste i bikini

Nu er det ikke kun, fordi bikini-baben lader kludene falde, at de er blevet stødte. Det er mere fordi, den smule tøj, hun beholder på, er en meget vovet nonne-uniform, noget der kalder en 'nun-kini'.

Hollywood tramper på katolikker
Kate Upton spiller søster Bernice i 'The Three Stooges', som er en remake af den populære komiker-klassiker, som tidligere er blevet lavet både som tv-serie, filmrække og teateropsætninger. Den gang var det dog noget andet, mener den katolske talsmand Bill Donohue.

- I 1950'erne undgik Hollywood den slags anstødeligheder og var respektfuld overfor religion. I dag er de specialister i grovheder og tramper på kristendommen og især katolicismen, siger han.

Læs også:

Man skal se rigtig godt efter for at kunne spotte Kate Uptons stive brystvorte. Så det har folkene på MTV gjort og forbudt reklamen, hun medvirker i. (Foto: Screendump fra reklame) Intl. kendte - 16. mar. 2012 - kl. 14:14 TV: Stive brystvorter for meget for MTV

Filmselskabet bag komedien, 20th Century Fox, tager dog ikke kritikken alt for tungt.

- 'The Three Stooges' har gentagne gange bevist, at latter er en universiel medicin. De nonner, som mr. Donohue omtaler, er rent faktisk omsorgsfulde, heroiske karakterer i filmen, dog indenfor rammerne i en bred komedie, siger talsmanden til Hollywood Reporter.

- Og når det kommer til tøjvalget til nonnen, tror jeg faktisk bare, at vi gjorde publikum en tjeneste ved at lade Kate Upton bære 'nun-kinien', siger den humoristiske talsperson.

Danskerne må vente med at se den omdiskuterede nonne-påklædning til senere på året. 'The Three Stooges' har først premiere herhjemme den 6. september.

1 af 2 Kate Upton gør det godt i bikini - både den ene og den anden form, sådan er det bare... (Foto: Fra filmen)
2 af 2 Denne 'nun-kini' er for meget - eller skulle man sige for lidt - for de amerikanske katolikker. (Foto: Fra filmen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!