Fuld Gérard Dépardieu tisser på gulvet i fly

Flyselskabet bekræfter, at den franske skuespiller tissede i flyet - og det var ikke på toilettet

Når en mand skal, skal han. Og det skulle Gérard Dépardieu! (Foto: AP/Kai-Uwe Knoth)
Når en mand skal, skal han. Og det skulle Gérard Dépardieu! (Foto: AP/Kai-Uwe Knoth)

Den franske skuespiller Gérard Dépardieu kunne ikke holde sig om bord på et fly fra Paris til Dublin og tissede på gulvet i kabinen. Det bekræfter flyselskabet CityJet over for nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: Depardieu nikkede fotograf en skalle

- Jeg vil kun bekræfte, at han i affekt urinerede i flyet, fortæller talsmanden for CityJet.

Ifølge en af flyets andre passagerer, der er blevet interviewet af radiostationen Europe 1, var Gérard Dépardieu tydeligt påvirket af alkohol, og da flyet skulle til at lette rejste han sig op og råbte 'jeg skal pisse, jeg skal pisse'.

Pissede med værdighed
Men flyet var allerede klar til takeoff, og derfor blev han af en stewardesse bedt om at sætte sig og vente de 15 minutter, det ville tage før flyet var i luften.

Så lang tid kunne den 62-årige dog ikke holde sig.

- Han rejste sig op og tissede der, hvor han stod, fortæller passageren og fortsætter.

- Ingen sagde et ord. Han gjorde det med værdighed. Hr. Depardieu satte sig ned igen og flyet kørte tilbage til parkeringsområdet for at blive gjort rent.

Ifølge flyselskabets talsmand skete episoden tirsdag aften.

0 kommentarer
Vis kommentarer