Kate Middleton og Jane Austen er i familie

Prins Williams brud har berømte aner. Hun er nemlig grandkusine til ingen ringere end forfatteren Jane Austen

Man skal helt tilbage til 1400-tallet for at finde Middleton og Austins fælles forfar. (Foto: AP)
Man skal helt tilbage til 1400-tallet for at finde Middleton og Austins fælles forfar. (Foto: AP)

Forfatteren Jane Austen havde i sine bøger en forkærlighed for piger, der ønsker at gifte sig med mænd af højere rang, og for hende var det ikke utænkeligt, at en helt almindelig pige kunne forelske sig i en, der havde en langt højere status.

Nøjagtig som det skete med Kate Middleton og prins William, der giftede sig i april.

Men nu viser det sig, at Kate Middleton ikke bare er billedet af den pige, Jane Austen gerne skrev om. De to er faktisk i familie.

- Det er utroligt spændende, at vi har fundet den forbindelse mellem hertuginden af Cambridge og Jane Austen, siger Anastasia Herman, der er familiehistoriker hos hjemmesiden Ancestry.com, og fortsætter:

Seks led ude
For på mange måder er Kate den moderne Jane Austen-heltinde, en middelklassepige der gifter sig med den kommende konge af England

Jane Austen, der blandt andet er kendt for romanerne 'Stolthed og Fordom' og 'Fornuft og Følelse', blev født i England i 1775.

Ifølge Ancestry.com er hun og Kate Middleton grandkusiner seks led ude, og man skal helt tilbage til 1400-tallet for at finde deres fælles forfar, der hedder Henry Percy og var jarl.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere