Paris Hilton er single igen

Det er officielt. Paris Hilton og Cy Waits er gået fra hinanden

Forholdet mellem Paris Hilton og Cy Waits er slut. (Foto: All Over)
Forholdet mellem Paris Hilton og Cy Waits er slut. (Foto: All Over)

Så er der igen håb forude for ungersvende, der drømmer om at gøre deres hoser grønne over for reality-fænomenet Paris Hilton, der også er medlem af det hovedrige Hilton-hoteldynasti.

Den 30-årige blondine er nemlig blevet ledig på markedet, efter at hun og kæresten gennem godt et halvt års tid, Cy Waits, er gået fra hinanden.

Oplysningen om bruddet kommer fra Paris Hiltons pressetalsmand, Dawn Miller, skriver People.com.

Bekræfter
- Jeg kan bekræfte, at Paris Hilton og Cy Miller har afsluttet deres forhold, lyder det i meddelelsen fra Dawn Miller.

Meget tydede ellers på, at natklubejeren Cy Waits var den mand, som skulle gøre Paris Hilton til en ærbar kvinde. Det har tidligere været fremme, at parret har købt forlovelsesringe.

Det skete angiveligt tilbage i februar, da en af People.coms kilder observerede parret hos juveléren Jacob & Co. i New York. Ifølge kilden var det netop forlovelsesringe, som parret var på jagt efter.

Langdistance
Der har været flere forhold, som har gjort parrets forhold besværligt. For det første var der afstanden. Paris bor i Los Angeles, mens Cy Waits har hjemme i Las Vegas.

Desuden har Cy Waits en datter i skolealderen, og det har været fremme, at han har bekymret sig en del omkring den megen opmærksomhed fra pressen netop af hensyn til datteren.

0 kommentarer
Vis kommentarer