Viagra har gjort Hefner døv

To af Playboy-kongen Hugh Hefners tidligere kærester giver langvarig brug af Viagra skylden for hans dårlige hørelse, som han hellere vil undvære end sin libido

Karissa og Kristina Shannon sammen med Hugh Hefner og hans tidligere forlovede Crystal Harris. (Foto: AP)
Karissa og Kristina Shannon sammen med Hugh Hefner og hans tidligere forlovede Crystal Harris. (Foto: AP)

Hugh Hefner, der har grundlagt Playboy-imperiet, har taget et valg. Han vil hellere miste sin hørelse end sin rejsning.

Det fortæller to af hans tidligere kærester, der også er tvillinger, til avisen The Sun.

- Han sagde, at han hellere ville have sex end sin hørelse. Han bruger høreapparater og kan stadig kun høre noget på det ene øre, siger den ene, Karissa Shannon til The Sun.

- Du er nødt til at læne dig helt ned til hans gode øre, hvis han skal forstå, hvad du siger.

Ifølge en amerikansk undersøgelse får mænd, der bruger potenspiller, dobbelt så ofte problemer med hørelsen.

Hørenedsættelse hører dog til blandt de sjældne bivirkninger ifølge indlægssedlen for Viagra.

De to tvillinger Karissa og Kristina Shannon har været gode til at trøste stakkels Hugh Hefter, efter hans forlovede, Crystal Harris, forlod ham kort inden brylluppet.

Hvad værre var, at hun angiveligt planlagde at forlade ham ved alteret for at tjene kassen på efterfølgende at sælge interviews.

Man kan dog mene, at det er lidt mærkeligt, at Hugh Hefter overhovedet overvejede et bryllup, når nu han tidligere har udtalt, at monogami er unaturligt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere