Charlie Sheen i ny sitcom

Kokain-Sheen er på vej tilbage. Stjernen lægger i forhandlinger omkring et nyt show

Charlie Sheen er på vej tilbage. Han har eftersigende skrevet under på en serie, hvor han vil få hovedrollen. (Foto: AP)
Charlie Sheen er på vej tilbage. Han har eftersigende skrevet under på en serie, hvor han vil få hovedrollen. (Foto: AP)

Den tidligere ’Two and a Half Men’ stjernene er på vej til et overraskende hurtigt comeback på tv-skærmen.

Ifølge TMZ har Charlie Sheen skrevet under på at medvirke i en endnu ikke programsat serie.

Serien skulle være skrevet specielt til Sheen og skulle være så eftertragtet, at man ikke engang har planlagt en pilot episode.

Nedturen vendt
Comebacket sker bare få måneder efter, at Charlie Sheen fik sparket og røg ud af Amerikas mest populære comedy-serie.

Luderbesøg, store mængder af alkohol og et voldsomt forbrug af kokain førte blandt andet til, at han blev smidt ud af serien.

Læs: Nedturen gør ham til en moderne helt

Eskapaderne blev efterfulgt af en voldsom nedtur for Charlie Sheen, hvor han især gjorde sig bemærket i et interview, hvor han fortalte, at han kørte på et specielt Charlie Sheen-stof, som kun han kunne tåle.

Udtalelserne fra Sheen var så groteske, at der efterfølgende blev lavet musikvideoer med klip fra interviewet.

Læs mere: Charlie Sheen: Jeg er Jesus fra Malibu

Frygtede for Sheen
Den omstridte stjernes tidligere medskuespiller i ’Two and a Half Men’ Jon Cryer, der spiller Alan i serien, fortalte for nylig, at der på sættet var visse urolige miner omkring fremtiden, nu hvor Charlie Sheen ikke var med.

- Jeg elsker Charlie Sheen. Han er en god ven af os alle. Ingen af os ønskede at fortsætte serien, hvis vi havde følt, at det ville skade ham, men der var da et tidspunkt, hvor vi følte, at der ikke var kontrol over ham.

Charlie Sheens alter-ego Charlie Harper bliver skrevet ud af serien fra den kommende sæson. Det sker ved, at han pludselig beslutter sig for at flytte til Paris.

0 kommentarer
Vis kommentarer