Playboy-piger trøster Hugh Hefner

Efter at Crystal Harris har aflyst brylluppet med Hugh Hefner, bliver han trøstet af sine veninder

Kun fem dage før de skulle giftes har Hugh Hefners forlovede, Crystal Harris, valgt at forlade den aldrende playboy. (Foto: AP)
Kun fem dage før de skulle giftes har Hugh Hefners forlovede, Crystal Harris, valgt at forlade den aldrende playboy. (Foto: AP)

Kun fem dage før de skulle giftes har Hugh Hefners forlovede, Crystal Harris, valgt at forlade den aldrende playboy.

LÆS OGSÅ: Hugh Hefners bryllup aflyst

Men Hugh Hefner har heldigvis sine tidligere kærester og playboy-piger Kendra Wilkinson-Basket, Bridget Marquardt og Holly Madison, der alle var med i reality-serien 'Girls Next Door'.

De sørger for at trøste ham.

Et knus
- Har lige været forbi Playboy Mansion for at give Hugh Hefner et knus. Han virker som om, han tager det pænt. Han kunne endda lave sjov med det, skriver Bridget Marquard på sin twitter-profil, mens Kendra Wilkinson-Basket, der nu er gift og har en lille søn også støtter sin tidligere kæreste.

LÆS OGSÅ: Hefner: Monogami er unaturligt

- Hugh Hefner, vi kommer over med Jack Daniels og cola og en pibe, skriver hun.

Holly Madison, der i følge flere medier var meget skeptisk over brylluppet mellem den 25-årige Crystal Harris og den 85-årige playboy, skriver på sin profil, at hun også gerne vil komme forbi og vise sin støtte.

Runaway Bride
Hugh Hefner selv virker dog til at tage bruddet ret pænt.

- Selvfølgelig er mit hjerte knust, men hellere et brud nu end efter brylluppet, skriver han på sin twitter-profil og joker:

- Siden jeg ikke skal giftes på lørdag alligevel, har jeg tænkt mig at se filmen 'Runaway Bride'. Det virker kun passende, skriver han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!