Hugh Hefners bryllup aflyst

Hans udsete playmate-brud er angiveligt blevet kæreste med Dr. Phils søn

Der bliver ikke noget bryllup mellem Hugh Hefner og Crystal Harris. Blot få dage inden den store dag, har parret valgt at aflyse. (Foto: AP)
Der bliver ikke noget bryllup mellem Hugh Hefner og Crystal Harris. Blot få dage inden den store dag, har parret valgt at aflyse. (Foto: AP)

Hugh Hefner og Crystal Harris skulle have givet hinanden deres ja'er på lørdag. Men i dag, få dage før bryllupsklokkerne skulle have bimlet, har parret nu aflyst den forestående ceremoni, der skulle finde sted på selveste Playboy Mansion.

- Jeg hørte den triste nyhed i morges, siger Crystal Harris' manager Michael Blakey til People.com.

Læs: Hefner: Monogami er unaturligt

- Brudet var en fælles beslutning og de to forbliver gode venner.

Det skulle ifølge RadarOnline.com være den 25-årige blonde playmate, der har fået kolde fødder - angiveligt fordi hun dater Dr. Phil's søn Jordan McGraw.

Læs: Playmate ser frem til vild sex

Underholdningssitet melder da også om en noget mindre rolig reaktion på bruddet fra Playboy-ejeren.

- Hef er i chok. Crystal trak sig og forlod hjemmet klokken 23 lørdag aften.

Læs: Hugh Hefner: Har aldrig været mere lykkelig

- Hun har en kæreste. Hun ser Dr. Phils søn, Jorden. Hun tror, hun kan få del af Dr. Phils mange millioner, soger en kilde tæt på parret ifølge RadarOnline.

Mere end 300 mennesker var inviteret til bryllupper, der ville have været 85-årige Hefners tredje. Han blev skilt fra sin forhenværende kone - tidligere playmate Kimberly Conrad - i 2009. Hans første ægteskab blev opløst helt tilbage i 1959.

0 kommentarer
Vis kommentarer