Timberlake: Har ikke talt med Britney i ni år

- Vi var ikke normale dengang, vurderer Justin Timberlake, der ikke har talt med Britney Spears, siden parret gik fra hinanden i 2002

Justin Timberlake og Britney Spears kort før bruddet i 2002. (Foto: Sportsphoto).
Justin Timberlake og Britney Spears kort før bruddet i 2002. (Foto: Sportsphoto).

Det er ni år siden at Justin Timberlake og Britney Spears dannede par. Men selv om popstjernerne var meget tætte dengang, har de ikke vekslet et ord siden bruddet i 2002:

- Jeg ønsker det bedste for Britney, men vi har ikke talt sammen i ni år. Dengang havde vi en hel del til fælles. Men så bliver man voksen og man ændrer sig. Jeg kan ikke tale på Britneys vegne, men for mit vedkommende var jeg en helt anden person dengang, forklarer Justin Timberlake i et interview med Vanity Fair Magazine:

- Jeg syntes ikke vi var normale dengang. Der var intet normalt over vores tilværelse. Vi brugte alt for megen tid på at være teenage-idoler, uddyber Justin.

0 kommentarer
Vis kommentarer