Cedergren hyldes i Sverige

Den danske skuespiller Jakob Cedergren kaldes den nye 'Mikael Persbrandt' i Sverige på grund af sin glansrolle i krimi-serien 'Mordet i Sandhamn'

Cedergren ses her i rollen som kriminalinspektør Thomas Andreasson i tv-serien 'Mordet i Sandhamn', der netop er blevet set af 1,6 millioner svenskere.(Foto: TV4)
Cedergren ses her i rollen som kriminalinspektør Thomas Andreasson i tv-serien 'Mordet i Sandhamn', der netop er blevet set af 1,6 millioner svenskere.(Foto: TV4)

Her i Danmark kender vi blandt andet Jakob Cedergren for tv-serien 'Edderkoppen' og filmene 'Rembrandt', 'Arn - Tempelridderen', 'Frygtelig Lykkelig', der gav ham en Robert-pris samt for hans hovedrolle i Thomas Vinterberg anmelderroste film 'Submarino'.

Men nu er Cedergren også blevet et kæmpe stort navn i Sverige efter sin store præstation i rollen som kriminalinspektør Thomas Andreasson i tv-serien 'Mordet i Sandhamn', der i mandags havde premiere på svensk tv med 1,6 millioner svenskere på plads foran tv-skærmene.

Se Jakob Cedergren i traileren til 'Mordet i Sandhamn' her

Og Cedergrens præstation faldt også i anmeldernes smag. De kalder ham nu for Sveriges nye Mikael Persbrandt. I Expressen hylder anmelderen Nils Schwartz den danske skuespiller for at have 'en Persbrandt-stil' i sin rolle som kriminalinspektøren.

Født i Sverige
Jakob Cedergren er meget ydmyg overfor overvældende svenske ros:

- Det er en dejlig nyhed. Jeg takker og bukker ydmygt. Persbrandt er efter min mening en virkelig god skuespiller.

I filmen taler Jakob Cedergren i øvrigt flydende svensk uden accent. Det skyldes, at han faktisk er født i Sverige af svenske forældre. Familien flyttede dog til Danmark, mens Jakob Cedergren var ganske lille.

Jakob Cedergren har i øvrigt også netop været aktuel på DR1 i den norske tv-serie 'Harry og Charles', hvor han spiller den danske prins Carl, der blev til kong Haakon VII af Norge.

1 af 4 Jakob Cedergren vandt en fortjent Robert-pris for sin hovedrolle som betjenten, der flytter til Sønderjylland i filmen 'Frygtelig lykkelig. Her drikker han øl sammen med Kim Bodnia.(Foto: PR Foto)
2 af 4 Jakob Cedergren bliver nu sammenlignet med Sveriges største skuespiller Mikael Persbrandt. Her ses Cedergren i en scene fra filmen 'Submarino'.(Foto: Per Arnesen)
3 af 4 Her ses Jakob Cedergren sammen med Patricia Schumann i sin glansrolle i Thomas Vinterbergs film 'Submarino'.(Foto: Per Arnesen)
4 af 4 Cedergren ses her i rollen som kriminalinspektør Thomas Andreasson i tv-serien 'Mordet i Sandhamn', der netop er blevet set af 1,6 millioner svenskere.(Foto: TV4)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen