Flyveforbud over Clinton-bryllup

V.I.P.-behandling: Det er forbudt overflyve det sted, hvor Bill og Hillarys datter bliver viet

På selve dagen bliver det ikke muligt at tage luftfotos som disse af Astor Courts i Rhinebeck, New York. (Foto: AP)
På selve dagen bliver det ikke muligt at tage luftfotos som disse af Astor Courts i Rhinebeck, New York. (Foto: AP)

Ikke alle er lige i mulighedernes land. Og selv om man ikke længere er præsident, og konen må 'nøjes' med en udenrigsministerpost, så kan både Bill og Hillary Clinton glæde sig over, at der er blevet udstedt flyveforbud over det sted, hvor deres offentlighedsforskrækkede datter, Chelsea, skal giftes med kæresten gennem mange år, Marc Mezvinsky.

I et notat fra de amerikanske luftfartsvæsen, Federal Aviation Administration, fremgår det således, at der i tidsrummet 31. juli fra klokken 19 til 1. august klokken 7.30 ikke må befinde sig nogen fly under 2000 fods højde i et område over Rhinebeck, New York.

Begrundelsen lyder: 'Temporary flight restrictions for VIP (Very Important Person) Movement'

Vegetarisk
Og mens der i tidrummet ikke må sendes CO2 ud i luften fra lufttraffikken, så bliver også gæsterne på landjorden efter alt at dømme også ufrivillige bidragere til at gøre verden til et marginalt grønnere sted.

For ifølge det vegatariske gossipsite (ja, den er god nok) Ecorazzi, så kommer bryllupsmenuen blandt andet til at bestå af glutenfri vegetar- og veganermad.

- Der vil dog også være økologisk oksekød på menuen, beroliger kilde nær Chelsea eventuelt kødglade gæster.

The Vegetarian Times (ja, den er også god nok) mener at vide, at den 30-årige Clinton-kvinde har været vegetar siden opvæksten i Det Hvide Hus, hvor hendes mor bad kokkene om at lære Chelsea at tilberede plantebaseret kost.

1 af 2 Chelsea og far. En vis amerikansk ekspræsident. (Foto: AP)
2 af 2 På selve dagen bliver det ikke muligt at tage luftfotos som disse af Astor Courts i Rhinebeck, New York. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere