Hollywood: Aldrig igen en Arnold

Prominente personer i filmbyen Hollywood rejser kapital for at sikre, at Californien får en demokratisk guvernør efter republikaneren Schwarzenegger

Hollywood har skabt ham. Nu vil filmfolket af med ham. (Foto: AP)
Hollywood har skabt ham. Nu vil filmfolket af med ham. (Foto: AP)

Den amerikanske filmby Hollywood er allerede ved at sætte scenen for guvernørvalget i Californien næste år.

Fremtrædende instruktører og producenter er begyndt at samle penge ind for at sikre, at en demokrat kommer til at stå i spidsen for den forjættede delstat efter valget i november 2010.

De er trætte af Arnold Schwarzenegger - og ikke fordi han som skuespiller er kollega, men fordi han er republikaner.

Instruktøren Steven Spielberg samt producenterne Jeffrey Katzenberg og David Geffen er involveret i et arrangement, hvor formålet er at indsamle over en million dollar (cirka fem millioner kroner) til demokraten Jerry Browns kampagne.

Den 71-årige Jerry Brown har prøvet det før. Han var guvernør i Californien i 1975-1983 og var også tre gange præsidentkandidat i USA. I øjeblikket er han justitsminister i Californien.

Jerry Brown ventes at komme op mod blandt andet republikaneren Meg Whitman, som er tidligere direktør i internet-auktionshuset eBay.

Det overvejende liberale Hollywood spiller en vigtig økonomisk rolle i Californien i kraft af den omfattende film- og tv-produktion og har derfor også politisk indflydelse.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere