Streeps datter vil også være skuespiller

Selv om Meryl Streep gennem årene har forsøgt at holde sine børn ude af Hollywoods spotlight, er datteren Grace nu selv på vej som skuespiller

Meryl Streep møder her op til en Oscar-fest med datteren Grace.(Foto: AP)
Meryl Streep møder her op til en Oscar-fest med datteren Grace.(Foto: AP)

Mens Meryl Streep i årevis har været en af Hollywoods mest anerkendte skuespillere, så er hendes datter stadig et forholdsvis ubeskrevet blad.

Det kan dog ændre sig nu. Den 23-årige datter, Grace Gummer, har fået en rolle i et nyt tv-drama. Her spiller Gummer en 17-årig datter af et berømt kendispar, og serien, der hedder Gigantic, skulle ifølge tv-stationen Nickelodeon sætte fokus på, hvordan det er at vokse op i kendismiljøet i Los Angeles.

Serien vurderes til at kunne blive Grace Gummers store gennembrud i den amerikanske skuespilbranche, men Grace har dog allerede lidt erfaring, efter at hun sidste år debuterede på de skrå brædder i et teaterstykke i New York.

1 af 2 Meryl Streep må nu acceptere, at hendes datter også vil være skuespiller.(Foto: AP)
2 af 2 Meryl Streep møder her op til en Oscar-fest med datteren Grace.(Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere