Britney på date under opsyn

Som en anden teenager har Britney Spears nu fået lov til at date fyre - men kun, hvis hun har et par 'anstandsdamer' med

Britney må godt gå på dates igen - men mændene i single-puljen er ikke, hvad de har været.. (Foto: AP)
Britney må godt gå på dates igen - men mændene i single-puljen er ikke, hvad de har været.. (Foto: AP)

På trods af sine 26 år, to børn og betragtelige formue, skal Britney Spears spørge sin farmand om lov til alting - også når det gælder kærlighedslivet.

Heldigvis er far en rimelig mand: Han har givet Britney, der blev skilt fra sin mand Kevin Federline tidligere på året, lov til at gå på stævnemøder med unge mænd - under forudsætning af, at hun tager sin personlige assistent Brett og hendes managers kollega Adam Leber med som 'anstandsdamer'.

Ikke ideelle forhold for romantik, ville nogen mene - Britney selv ser dog de singlemænd, hun er blevet præsenteret for, som det største problem.

Hun fortæller om et par af de fejlslagne dates i det nyeste nummer af Rolling Stone:

- Med det samme vi kom derhen, vidste vi bare, at det var skidt. Han lignede en ældre version af Harry Potter, men magrere... Og den anden date, jeg havde, var en fyr, som var virkelig, virkelig høj og meget ældre. Vi prøvede at stille ham spørgsmål som: 'OK, du kan godt lide kampsport, hvilken slags kampsport kan du godt lide?'. Og han ville sige: 'Åh, alle slags'. Men I ved, vi er så fjollede, så vi flækkede bare af grin, siger Britney til Rolling Stone.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere