Rapper flipper ud over fængselsdom

Den amerikanske rapper DMX tog sig til hovedet, da han blev sendt tre måneder i fængsel for hundemishandling og andre forbrydelser

Skuffelsen lyste ud af rapperen DMX, da han i dag blev idømt tre måneders fængsel ved retten i Phoenix, USA, for en lang række ulovligheder, heriblandt dyremishandling, tyveri, narkobesiddelse og fartkørsel.

- Jeg dømmer ikke DMX i dag. Jeg dømmer Earl Simmons. Jeg kender ikke DMX, sagde dommer Phemonia Miller med henvisning til den 38-årige rappers borgerlige navn.

De 90 dages fængsel efterfulgt af halvandet års prøveløsladelse bekom ikke rapperen vel. Han kastede sig tilbage i stolen, tog sig til hovedet og brokkede sig højlydt, da straffen blev læst op i retten. Han klagede derefter over, at han havde gigt og ondt i hænder og fødder.

Det formildede ikke dommeren, der fik sendt rapperen af sted til fængslet med besked om, at han skal rette op på sit liv.

- Hr. Simmons, det er tid til at prøve noget nyt. Det her ser ikke ud til at virke for dig, sagde dommer Miller.

Rapperen kom i 2007 i politiets søgelys, da 12 underernærede hunde blev fundet på hans landsted ved Cave Creek uden for Phoenix. Senere blev rapperen anholdt for narkobesiddelse, tyveri og fartkørsel.

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen