Freddy Breck død af kræft

Den tyske smørtenor Freddy Breck måtte opgive kampen mod kræften efter bare fire ugers sygdom

Sangeren Freddy Breck blev 66 år gammel. (Foto: Kirsten Elley)
Sangeren Freddy Breck blev 66 år gammel. (Foto: Kirsten Elley)
Han har sunget Jodle Birge og Richard Ragnvald på tysk i sit hjemland, og han har storhittet herhjemme med ’Rote Rosen’, ’Bianca’ og ikke mindst ’Überall auf der Welt’. Blandt venner elsket som den flotte, tyske schlagerkonge, mens mere kritiske røster bare kendte ham som Freddy Bræk.

Kort sygdom
I forgårs gav han op efter bare fire uger med diagnosen lungekræft. Og selv om der er sparsomme oplysninger om hans sidste tid, er det blevet offentliggjort via pladeselskabet, DA Music, at han på sit dødsleje var omgivet af familie og venner i hjemmet i Tegernsee. Freddy Breck, der oprindeligt var døbt, Gerhard Breker, fik dermed en udramatisk afslutning på livet. Det liv, han ellers forstod at leve til det sidste.

Pissefuld
Således var hans sidste omtalte optræden i Danmark alt andet end fredfyldt. Da Freddy Breck indtog scenen i Sønderjyllandshallen i Aabenraa, var det for fulde gardiner. Tyskeren var mildt sagt bedugget, og efterfølgende sendte halinspektøren denne svada efter Breck:

– For at sige det mildt, så var manden pissefuld. Han krabbede nærmest hen over scenen, da han skulle ind og synge. Vi er under alle omstændigheder færdige med Freddy Breck. Det tror jeg også, resten af Danmark er, fortalte Peter Autzen i januar til Ekstra Bladet.

Nu er Breck altså definitivt færdig med Danmark – og resten af verden i øvrigt.
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen