Swayze døden nær

Skuespilleren Patrick Swayze er begyndt at tage afsked med venner og familie, efter hans kræftsygdom nu har spredt sig til leveren

Patrick Swayze i maj måned, fire måneder efter han blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen. Siden har kræften spredt sig. (Foto: AP)
Patrick Swayze i maj måned, fire måneder efter han blev diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen. Siden har kræften spredt sig. (Foto: AP)

Patrick Swayze kæmper stædigt imod kræften, men trods intensiv kemoterapi er der kun dårligt nyt fra lægerne: Kræften har spredt sig.

Nu er skuespilleren begyndt at tage afsked med sine nærmeste, skriver magasinet National Enquirer. 56-årige Swayze har sagt til sin kone Lise og bror Donny, at han ikke har langt igen.

- Patrick fik for nylig at vide, at kræften har spredt sig til hans lever, og det er, hvad lægerne i sin tid sagde, ville være starten på nedtællingen imod hans endeligt. Patrick vidste, at det var på vej, for han er blevet svagere og svagere, siger en kilde til National Enquirer.

- Af og til har han været så svag, at han knap kunne gå uden at føle sig svimmel. Nogle gange føler han, at han ikke kan få vejret, og bliver nødt til at sætte sig lidt, siger kilden til National Enquirer.

I januar i år blev Patrick Swayze diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen og blev straks sat under behandling.Trods sygdommen har han forsat sine aktiviteter som skuespiller i serien 'The Beast', hvor han spiller en FBI-agent.

Serien har netop afsluttet optagelserne for denne sæson, og ifølge Post Chronicle mødte 'Dirty Dancing'-stjernen også op til afslutningsfesten. Så helt tappet for kræfter er han endnu ikke.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere