Downey Jr. fik på munden og måtte syes

Hollywoodstjernen Robert Downey Jr. fik en på lampen, gik ud som et lys og måtte syes med seks sting, under optagelserne til Sherlock Holmes

Robert Downey Jr. på arbejde som Sherlock Holmes. At dømme efter smilet, så er billedet her taget før hans meget kortvarige, men sikkert uforglemmelige, møde med Maillets næve (Foto: All Over Press)
Robert Downey Jr. på arbejde som Sherlock Holmes. At dømme efter smilet, så er billedet her taget før hans meget kortvarige, men sikkert uforglemmelige, møde med Maillets næve (Foto: All Over Press)

Det er ikke altid nemt at være skuespiller. Eller sikkert for den sags skyld.

Det fandt Robert Downey Jr ud af forleden. Stjernen har i øjeblikket indtaget rollen som mesterdetektiven Sherlock Holmes, i instruktøren Guy Richies film af samme navn, der har premiere næste år.

Under indspilningen af en scene, hvor detektiven får sig en dragt prygl af en overordentlig stor fyr, der i filmen hedder Dredger, og i virkeligheden er bryder, hedder Robert Maillet, er 2.13 høj og har en kampvægt på næsten 160 kg uden at være fed, gik det galt.

Maillet fik sat et slag ind, der ved et uheld ramte Downey Jr. klokkeklart lige i masken, og sendte skuespilleren direkte i gulvet.

Han fløj gennem luften, og lå bare der på gulvet helt kold. Da han vågnede op igen ville han ikke på hospitalet eller noget, han forsøgte bare at rejse sig op, fortæller en kilde fra produktionentil avisen The Sun.

En samarit, der var til stede tilså hovedrolleindehaveren, og lappede ham sammen med seks sting i munden.

Filmen er i det hele taget ramt af en del uheld. Dagen før Downey Jr.s sammenstød med den velsvungne knytnæve, brød en tankvogn for eksempel i brand, lige ved scenen, og produktionen måtte standses i flere timer.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere