Tom Cruise fortryder sofahopning

Hollywood-stjernen indrømmer, at der er et par minutter, han kunne have klaret bedre i sit liv. Blandt andet da han hoppende i en sofa fortalte Oprah, at han var forelsket

Tom Cruise var ikke til at styre, da han i 2005 var på besøg hos Oprah. (Foto: Youtube.com)
Tom Cruise var ikke til at styre, da han i 2005 var på besøg hos Oprah. (Foto: Youtube.com)

Tom Cruise kan godt se, at han måske overdrev en smule, da han tilbage i 2005 proklamerede i Oprah Winfreys talkshow, at han havde forelsket sig i en 'fantastisk' kvinde. Men filmstjernen har svært ved at se, hvorfor han skulle høre så meget for det.

- Det kan godt være, at jeg var lidt aggressiv, da jeg gjorde kur til hende. Og nogle af de ting, som jeg gjorde på det tidspunkt, tænker jeg da også 'Ok, jeg kunne måske have klaret et par minutter på en bedre måde'. Men jeg blev overrasket over de ting, der blev sagt til mig dengang, siger Tom Cruise i et interview med Hello Magazine. Det skriver The Sun.

- Det påvirkede os alle, og som far og ægtemand vil du gerne beskytte din familie, siger han.

Tom insisterer på, at han har lært af sine fejl, men han vil aldrig stoppe med at skrige ud fra hustagene, at han elsker sin kone Katie, deres datter Suri og hans adopterede børn med Nicole Kidman.

- Jeg har en glad familie med børn og en kone, som jeg elsker, og mit arbejde er at lave film. Jeg har ikke meget at brokke mig over.

Og det kan han jo have ret i...

Se eller gense den sofahoppende Tom Cruise nedenfor:

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!