Pamela vil have fri hash

Skuespiller og Playboy-model Pamela Anderson vil legalisere hash i USA, fordi det vil 'redde liv', skriver hun på sin blog

Pamela synes, at det skal være lovligt at få sig en koger i guds eget land. (Foto: Colourpress.com)
Pamela synes, at det skal være lovligt at få sig en koger i guds eget land. (Foto: Colourpress.com)

Christianitter, rasta-mænd og andet urte-elskende godtfolk får nu støtte fra kendisland.

Pamela Anderson har meldt sig under de grøn/gul/rød/sorte faner og kastet sig ind i kampen for at legalisere hash, ved at skrive et : Hun mener, at det vil 'redde liv' på længere sigt.

- Jeg synes, vi burde legalisere marihuana, beskatte og overvåge dyrkningen af hamp etc. Det ville gøre vores grænser mindre korrupte og så tror jeg, at det med tiden vil blive en sikrere løsning og redde børn i det lange løb - vi burde kunne dyrke hamp i Amerika - det er bare tåbeligt. Det ville skabe jobs og være godt for miljøet, skriver Pamela Anderson på sin blog.

'Fri hash'-fremstødet er en del af et længere blog-indlæg, hvor Pamela Anderson giver USAs nyvalgte præsident, Barack Obama, et par forslag til kursændringer i landets ledelse.

Blandt andet mener Pamela, at folk som sexmisbruger børn skal kastreres (også hvis de kun er under mistanke - bare for at være på den sikre side..) og at Amerikas fængsler er 'en slags spa for forbrydere' og spild af skatteborgernes penge.

Du kan læse hele Pamelas blogindlæg her .

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere