Hollywood-stjerne syg under flyvetur

Et fly på vej fra LA til London måtte hastelande, da Winona Ryder fik det dårligt. Skuespilleren blev efterfølgende indlagt på hospitalet

Flyet med en syg Winona Ryder måtte hastelande. (Foto: AP)
Flyet med en syg Winona Ryder måtte hastelande. (Foto: AP)

En rutinetur fra Los Angeles til Heathrow udviklede sig til en nervepirrende oplevelse for 37-årige Winona Ryder.

Og det var ikke fordi, at skuespilleren havde haft lidt for lange negle og fyldt tasken med flyselskabets ejendele, så politiet ventede ved gaten. Det var derimod, fordi hun fik det dårligt undervejs.

Kaptajnen hastelandede flyet i lufthavnen, hvorefter læger gik ombord på flyet og behandlede Winona.

Herefter blev filmstjernen taget med på hospitalet for en sikkerheds skyld. Hun blev dog udskrevet igen efter en time.

Winona Ryders talsmand vil ikke sige mere om, hvad skuespilleren fejlede, men siger, at hun er ovenpå igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!