Havde medlidenhed med sexpartnere

Hollywoodstjernen Alan Rickman er decideret ked af det på vegne af de kvinder, han havde sex med i sin seneste film

Rickman synes, at det er en kende upersonligt med alt det hurtige sex på film (Foto: Getty images)
Rickman synes, at det er en kende upersonligt med alt det hurtige sex på film (Foto: Getty images)

Alan Rickman, blandt andet kendt som skurken Hans i den første 'Die Hard'-film, og den onde professor Snape i filmatiseringen af trylle-bøgerne om Harry Potter, er ikke lige stolt af alle sine seksuelle eskapader. I hvert fald ikke på film.

Hans seneste rolle - i filmen 'Nobel Son' - er som en nobelprisvindende lærer, der scorer en hel del af sine kvindelige elever. Og det var han ikke helt tryg ved.

- Man møder klokken 9 om morgenen, hilser pænt på den stakkels pige, og så går man ellers til den hen over skrivebordet, siger en frustreret Rickman til nyhedsbureauet Wenn.

- Det var simpelthen så bizart. Man forsøger bare at komme videre så hurtigt som muligt. Jeg var helt ked af det på vegne af kvinderne i de sexscener, indrømmer skuespilleren.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!