Filmstjerne og søn risikerer fængsel

Hollywood-stjernen Ryan O'Neal og hans søn er begge tiltalt for at have været i besiddelse af narko

Ryan O'Neal og hans 23-årige søn Redmond har fået udskudt deres narkosag ved retten i Los Angeles i Californien til begyndelsen af næste år.

Den Oscar-nominerede skuespiller og hans søn måtte i går stå skoleret for dommeren, hvor de bad om mere tid til at gennemse bevismaterialet i den penible sag.

Far og søn blev anholdt i september, da politiet uventet dukkede op for at kontrollere den prøveløsladte Redmond, der boede i sin fars Malibu-hjem. Under rutinekontrollen fandt politifolkene store mængder af det syntetiske narko meth.

Ryan O'Neals advokat Mark Werksman siger, at den 67-årige skuespiller er uskyldig.

- Det var ikke Ryans stoffer. Han tager ikke stoffer og har ikke noget med dem at gøre, siger han.

Ryan O'Neal skal sammen med sønnike møde op i retten igen den 9. januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere