Jolie afviser rygter om barn nr. syv

Der mumles i krogene om, at skuespilleren Angelina Jolie skulle vente Brad Pitts fjerde biologiske barn. Vrøvl siger hun selv

Nej, Angelina Jolie er IKKE gravid igen... Hvilket efterhånden er en større nyhed, end hvis hun havde været det. (Foto. Colourpress.com)
Nej, Angelina Jolie er IKKE gravid igen... Hvilket efterhånden er en større nyhed, end hvis hun havde været det. (Foto. Colourpress.com)

De amerikanske sladdermedier er så hurtige på aftrækkerne, at selv Lucky Luke ville få kamp til stregen.

Mindre end fire måneder efter, at Angelina Jolie fødte et af verdens i øjeblikket mest omtalte tvillingepar på et hospital i den franske by Nice, går rygterne om, at hun nu er gravid igen.

Skulle dette være sandt, ville det være hendes fjerde biologiske barn med superstjernen Brad Pitt, og i alt nummer syv i deres imponerende børneflok, der også tæller tre adoptivbørn.

Maddox på syv, Pax på fire, Zahara på tre, Shiloh på to, og de to helt små tvillinger, Knox og Vivienne, skal dog ikke sætte næserne alt for højt efter endnu en lillebror eller -søster.

Skuespilleren afviser nemlig igennem sin talsmand alle rygter om flere boller i ovnen som rent nonsens.

- Det er simpelthen ikke sandt, siger han til hjemmesiden USmagazine.com.

Angelina har dog så sent som i sidste måned udtalt, at hun og Brad alvorligt overvejer at adoptere et fjerde barn.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere