Obamas døtre måske i Disney-show

Der er visse frynsegoder ved at være døtre af USAs mægtigste mand. Blandt andet kan man få lov at deltage som gæstestjerne i sit yndlings-show på tv

Obamas børn er inviteret med i Hannah Montana til april. (Foto: AP)
Obamas børn er inviteret med i Hannah Montana til april. (Foto: AP)

Under den amerikanske præsidentvalgkamp lovede Barack Obama sine døtre, at hvis han blev valgt, så ville de få en hundehvalp.

Nu viser det sig så, at en hundehvalp er langt fra den eneste sidegevinst ved at være døtre af USAs præsident.

10-årige Malia Obama og 7-årige Sasha Obama kan nemlig se frem til at gæsteoptræde i deres yndlings Disney-show 'Hannah Montana', hvis blot deres far og mor giver grønt lys.

Barack Obama har tidligere ved flere lejligheder nævnt, at hans døtre er store fans af showet, men han har samtidig sagt, at hans børn ikke skal udsættes for unødig opmærksomhed, så det er yderst tvivlsomt, om de to piger får lov at optræde på skærmen.

Pigernes mor - Michelle Obama - har lagt op til et kompromis, der indebærer, at pigerne besøger tv-studiet og møder stjernerne uden dog selv at indgå i serien.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!