Jackson sælger Neverland til sig selv

Popstjernen Michael Jacksons legendariske tivoli-ranch i Californien er nu blevet solgt til et stort firma - ejet af Jackson selv

Jackson har nu solgt sin 'Ønske Ø'. (Foto: AP)
Jackson har nu solgt sin 'Ønske Ø'. (Foto: AP)

Michael Jacksons personlige eventyr på sin californiske ranch Neverland ser nu ud til endegyldigt at være forbi.

Popstjernen, som købte den 11 kvadratkilometer store grund og omdannede den til en forlystelsespark, da hans karriere var på højdepunktet i 1988, har ikke boet der, siden han i 2005 blev frikendt for anklager om det seksuelle misbrug af den 13-årige Gavin Arvizo, der angiveligt skulle have fundet sted netop i stjernens hjem.

Bankerne brokkede sig
Tilsyneladende har han heller ikke betalt af på ejendommen i samme periode

I 2007 begyndte bankerne i hvert fald at brokke sig, og i foråret fik popstjernen at vide, at han skulle hoste op med $24.500.000 (ca. 145 mio. kr.), hvis ikke han ville have Neverland på tvangsauktion.

En sådan blev afværget via en aftale med en gruppe private investorer i marts.

Nu har Jackson så solgt ranchen til et selskab, som dog er delvist ejet af ham selv. Selskabet overtager samtidig gælden, der stadig er lige så stor som for et halvt år siden.

Ranchen får navneforandring
Ejendommen kommer får så i øvrigt sit gamle navn, Sycamore Valley Ranch, tilbage.

Stjernen, der efter et par år i ørkenstaten Bahrain i øjeblikket residerer i Las Vegas, har så vidt vides ingen planer om at flytte tilbage til Californien.

1 af 2 Neverland har stået ubrugt hen i mere end tre år. (Foto: AP)
2 af 2 Jackson har nu solgt sin 'Ønske Ø'. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere