Palins pornotilbud

Guvernør Sarah Palin er blevet tilbudt knap 12 millioner kroner for at medvirke i pornofilm drejet af kendt MILF-instruktør

Her er det en look-alike, men Cezar Capone søger den ægte vare.
Her er det en look-alike, men Cezar Capone søger den ægte vare.

Hun blev ganske vist ikke USAs vicepræsident, men hun er trods alt stadig en gift hockeymor, guvernør for Alaska og stærkt troende.

Så selv om ussel mammon som regel har det sidste ord på den anden side af Atlanten, så må tilbuddet fra pornofilminstruktøren Cezar Capone mest anses for at være en gimmick.

Den frække fyr fra Florida har således tilbudt den pæne fru Palin godt 12 millioner kroner for at medvirke i en pornografisk film.

Capone, der beskriver sig selv som kongen af alle MILF-film (Mother I'd Like to Fuck: red.), lover af filmen vil blive distribueret internationalt, optaget i HD og vise en smuk mor kendt af alle i Amerika som den mest attraktive kvinde over 40.

Men Cezar Capone ved godt, at guvernøren er svært kristen, og han er bestemt ikke en urimelig herre. Han har dermed tilbudt Sarah Palins mand at medvirke i filmen mod yderligere 600.000 kroner og et splinternyt snekøretøj af mærket Arctic Cat.

Guvernøren har endnu ikke svaret officielt på tilbuddet, der blev sendt til hendes kontor 6. november, oplyser Daily Contributor.

1 af 3 Sarah Palin er før blevet efterlignet i pornofilm. Her i 'Who's Nailin' Palin'.
2 af 3 Sarah Palin har endnu ikke svaret instruktøren. (Foto: AP)
3 af 3 Her er det en look-alike, men Cezar Capone søger den ægte vare.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!