Val Kilmer vil være guvernør

Så snart stjernen er færdig med sine aktuelle filmeventyr, vil han overveje at skifte stjernegarderoben ud med guvernørkontoret i staten New Mexico

Val Kilmer mener, at han ville være en god guvernør for New Mexico. (Foto: AP)
Val Kilmer mener, at han ville være en god guvernør for New Mexico. (Foto: AP)

Skuespilleren Val Kilmer er parat til at lægge tilværelsen som filmstjerne på hylden til fordel for en karriere som politiker. Det skriver den amerikanske avis The New York Post på deres hjemmeside

I øjeblikket befinder stjernen sig Bulgarien, hvor han er i gang med optagelserne til en ny film, men når han vender tilbage til USA, så er han som sådan klar til en politisk karriere.

- Der har været det her rygte om, at jeg muligvis går med tanker om at overtage guvernørposten i New Mexico. Det er på en måde sandt. Staten har været mit hjem i 25 år, og jeg elsker den virkelig. Fattige, hårdtarbejdende, gode mennesker. Indianere tømrere og kunstnere i skøn forening med nogle af verdens klogeste fysikere i Los Alamos. Jeg har altid set mig selv som en kandidat for dem, siger Kilmer til avisen.

Fordel at være kendt
Hans position som offentlig person ser han som en fordel.

- Medierne har altid interesseret mig, og de har jo påvirket politikerne siden 60'erne. Jeg tager derfor det her som en seriøs opgave, der er værd at kæmpe for. Jeg ville føle mig godt tilpas i rollen som repræsentant for mit folk, forklarer han.

Og følelsen er gensidig, mener skuespilleren.

- Folk i staten støtter op om mig, og vores nuværende guvernør, Bill Richardson, inviterede mig på et tidspunkt til en middag, hvor han sagde til mig, at jeg ikke skulle opgive ideen. Han mente, at jeg ville blive en glimrende guvernør.

Inden den tidligere Bat-Man kan begynde forberedelserne til sit politiske liv, skal han dog først være færdig med sine aktuelle filmoptagelser, som han også lægger mange kræfter i.

- Jeg vil ikke sige, at det er en genindspilning af Hitchcock-klassikeren 'North by Northwest'. Men lad os bare sige, at den er kraftigt inspireret af den. Samme plot med spioner og forbyttede identiteter. Og jeg spiller Cary Grants rolle, hvilket jo svarer lidt til at bygge en model af frihedsgudinden, griner han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere