Björk vil have euro på Island

Den islandske sangstjerne Björk er mest kendt for antikolonialisme, men vil nu som følge af finanskrisen have euroen indført på Island

Björk er klar til Euroen. (Foto: Linda Johansen)
Björk er klar til Euroen. (Foto: Linda Johansen)

Euroen er den eneste vej for Island, vurderer den islandske sangstjerne Björk.

Sangerinden, der er kendt for at være tilhænger af et frit Tibet og et uafhængigt Færøerne, har lyttet til økonomiske eksperter og forretningsfolk, der alle har 'euroen på toppen af ønskelisten', siger Björk.

- De har brug for euroen til at stabilisere valutaen. Så jeg vil gå med på den, sagde Björk i dag ved et møde for klimaeksperter i Bruxelles.

Om hun er direkte EU-tilhænger, ville hun dog ikke sige, men gav et fingerpeg om, at der blæser mere proeuropæiske vinde på vulkanøen:

- Lige nu vil jeg sige, at det er den eneste vej, sagde hun.

Flere islandske politikere, der tidligere har været modstandere af EU, har i de seneste uger også skiftet hest og talt for et medlemskab af unionen i lyset af den finansielle krise, som har ramt Island særligt hårdt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere