Verdens sejeste te-selskab

To af rockens helt store legender, Ozzy Osbourne og Slash, mødtes i mandags til en kop te i London

- Ønsker De eventuelt en flagermus eller lidt hård narko til deres te, hr. Osbourne? (Foto: Getty Images)
- Ønsker De eventuelt en flagermus eller lidt hård narko til deres te, hr. Osbourne? (Foto: Getty Images)

'Damn, hvor er det bare Rock'n'Roll, det te-selskab!' er en af de sætninger, der i teorien findes, men som man bare aldrig hører. Før i dag.

For der findes næppe nogen mænd i det headbangende segment, der ikke ville give deres højre arm for at have siddet med ved denne 'High Tea'-session, der fandt sted i London i mandags.

Ozzy Osbourne er tidligere forsanger i Black Sabbath og Slash er tidligere lead-guitarist i Guns'n'Roses, men de er begge så absolut nuværende rock-legender.

Og det er netop pointen. For Slash mødtes netop med Ozzy i mandags for at overrække ham den såkaldte 'Levende Legende-pris'.

Prisen uddeles af bladet 'Classic Rock' hvert år og er tidligere gået til navne som Alice Cooper, Lemmy og Jimmy Page.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!