Swayze: Kemo er et helvede

Skuespilleren Patrick Swayze, der er tilbage foran kameraet, taler ud om kampen mod kræften, der har været lige ved at koste ham livet

Intet er vundet endnu, men det lader til, at Patrick Swayze fører kampen imod kræften. (Foto: AP)
Intet er vundet endnu, men det lader til, at Patrick Swayze fører kampen imod kræften. (Foto: AP)

Patrick Swayze, der i januar fik at vide, at han havde kræft i bugspytkirtlen, fortæller nu om, hvordan det har været at komme igennem den svære sygdom.

Kun omkring fem procent af patienter med den type kræft overlever i følge statistikken, og lægerne gav ham da også kun to måneder mere at leve i.

Men behandlingen har tilsyneladende været en succes. Stjernen er i hvert fald stadig er i live og i fuld vigør.

Swayze er tilbage på jobbet, arbejder 12 timer om dagen, og har kun haft en enkelt sygedag siden optagelserne startede i sommers.

Jobbet holder ham i live
Den 55-årige skuespiller har startet optagelserne til tv-serien 'The Beast', hvor han skal spille en garvet FBI-agent. Og serien har efter hans eget udsagn været med til at holde ham i live.

- Af og til, når jeg er på vej hjem efter en lang dag, så tager jeg mig selv i at sidde med et lille smil på læben. Jeg er stolt af, hvad jeg gør – at jeg stadig kan arbejde, at jeg ikke har ændret mig, siger skuespilleren til New York Times, og retter straks sig selv.

- Eller, jeg har skam ændret mig – hvad er det jeg siger? Det er en krigszone jeg går igennen. Kemoterapi er, hvordan man så end vender og drejer det, helvede på hjul. Men hvordan holder man en positiv attitude ved lige, når al statistik siger, at man er en død mand? Man går på arbejde, gør man, fastslår han.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere