Grønlændere: Lad os pelse Bardot

Grønlændere raser over den aldrende filmstjerne, der har bedt dronning Margrethe om at gribe ind i deres behandling af slædehunde

Nok er Bardot sur  - men grønlænderne er endnu surere. Nu truer de med at pelse hende. (Foto: AP)
Nok er Bardot sur - men grønlænderne er endnu surere. Nu truer de med at pelse hende. (Foto: AP)
Brigitte Bardot, emsig dyreværnsforkæmper og forhenværende filmstjerne, gør klogt i at holde sig væk fra Grønland.

Grønlænderne er nemlig rødglødende af raseri over den 73-årige Bardots bøn til dronning Margrethe om at tage affære og gribe ind over for den måde, grønlænderne behandler deres slædehunde på.

– Send hende til Grønland. Så skal hun nok blive pelset som en sæl, raser avisen Sermitsiaqs læsere, efter at avisen – med Ekstra Bladet som kilde – har fortalt om Brigitte Bardots brev til dronningen.

Grønlænderne har langtfra glemt, hvordan den engang så skønne filmstjerne med sin kampagne mod sældrab var med til at ødelægge deres indtjeningsgrundlag:

– Der er ingen, der har skadet Grønlands fangere mere end privatpersonen Brigitte Bardot. Efter BB’s filmkarriere har hun lagt sig ud med mange for at fastholde sin ’berømmelse’. Det gik ud over de grønlandske fangere, hvis indhandling af sælskind faldt til langt under en tredjedel af værdien, fra før hun blandede sig.

– Hun tror, hun går miljøorganisationernes ærinde, men hun skader også dem kraftigt. Hun kender intet til inuit-kulturen og slet ikke hundenes betydning for befolkningen. Hundene har deres vigtige status i Grønland. Så lille Brigitte Bardot, fej for din egen dør først, skriver signaturen ’tole’ på Sermitsiaqs hjemmeside.
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere