Beyoncé gjort hvidere i reklame

Måske er der tale om en ny Michael Jackson, eller måske har der bare for alvor været gang i photoshoppen. Sangerindens hud er blegere end normalt i ny reklame

Ifølge L'Oreal er der ikke snyd med i billedet her. Til venstre ses Beyoncé, som hun ser ud til dagligt. (Foto: All Over Press)
Ifølge L'Oreal er der ikke snyd med i billedet her. Til venstre ses Beyoncé, som hun ser ud til dagligt. (Foto: All Over Press)

Det burde egentlig være håret, der løb med al opmærksomheden i L'Oreals nye annonce med Beyoncé. Det er nemlig en reklame for et hårfarvningsmiddel.

Men i virkeligheden er det R&B-sangerindens hud, der skaber debat. Beyoncé er blevet gjort lysere i annoncen, der kan ses i september-udgaven af modemagasinet Elle.

Det har fået de amerikanske medier frem af busken. De beskylder nu kosmetikgiganten for at have bleget sangerinden.

L'Oreal afviser dog på det kraftigste, at de har gjort Beyoncés hud hvidere.

- Det er kategorisk løgn, at L'Oreal har ændret miss Knowles fremtoning eller hudfarve i kampagnen for Feria hårfarvning, lyder det fra firmaet. Det skriver AP.

Hovedpersonen selv har ikke kommenteret billederne. Måske fordi hun årligt får over 20 millioner kroner for at være model for L'Oreal.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen