Mischa Barton i spjældet

Orange County-stjernen måtte have mor til at kautionere for sig, efter hun blev taget for spritkørsel og besiddelse af narko

Endnu en 'walk of shame' fra en Hollywoodstjerne. Mischa Barton er bare en af mange kendisser, der har fået taget det såkaldte mugshot i år. (Foto: AP)
Endnu en 'walk of shame' fra en Hollywoodstjerne. Mischa Barton er bare en af mange kendisser, der har fået taget det såkaldte mugshot i år. (Foto: AP)

Mischa Barton slutter sig til sine kendis-medsøstre Paris Hilton, Nicole Richie og Lindsay Lohan - plus en lang række andre berømtheder.

Som en vaskeægte Hollywoodstjerne kan man ikke gå igennem 2007 uden at have været på kant med loven. Ganske som Hollywood-trenden foreskriver, har den 21-årige skuespiller drukket sig mod til at køre en tur i bil.

Mischa blev ifølge AP anholdt torsdag morgen, amerikansk tid, da politiet havde set den unge kvindes bil slingre mellem to vognbaner. Hun blev herefter taget med på stationen, hvor hun tilbragte syv timer bag tremmer, før hun blev reddet af mor, som betalte omkring 50.000 kroner i kaution.

Nærmere undersøgelser af OC-stjernen viste, at hun ikke havde noget kørekort, ligesom det blev fastslået, at hun var under spirituspåvirkning under kørslen. Til grund for anholdelsen lå også, at Mischa Barton var i besiddelse af marihuana, da hun blev stoppet.

Den unge skuespiller skal møde i retten den 28. februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen