Se Charlie Sheens absurde julehus

I et forsøg på at imponere sine to døtre er Hollywood-stjernen Charlie Sheen gået amok i et julelys-orgie med 10.000 blinkende pærer

Charlie Sheen er glad for julelys. (Foto: AP)
Charlie Sheen er glad for julelys. (Foto: AP)

Charlie Sheen og hans forlovede Brooke Mueller har i anledning af julen dekoreret hjemmet med intet mindre end 10.000 blinkende julelys. Eller rettere - to håndværkere hyret af Charlie og Brooke har i to uger arbejdet på højtryk med udstyrsstykket.

Anledningen er, at Charlie Sheen får sine to døtre Sam og Lola på henholdsvis to og tre år på julebesøg i sin luksus-villa i det super-eksklusive kvarter Mulholland Estates i Los Angeles.

Ifølge The Insider er huset desuden allerede fyldt til bristepunktet med gaver til børnene.

Om Charlie Sheens elforbrug har været genstand for diskussion på klimatopmødet i Bali står hen i det uvisse...

0 kommentarer
Vis kommentarer