Kvæstet Kurt Ravn hjem

Overlevede flodbølgen: Er udskrevet fra hospitalet sammen med sin kone Anette efter endt behandling

Det bliver først afgjort mandag om Kurt Ravn kan gennemføre den stribe nytårskoncerter, der er planlagt. (Foto: Claus Lunde)
Det bliver først afgjort mandag om Kurt Ravn kan gennemføre den stribe nytårskoncerter, der er planlagt. (Foto: Claus Lunde)
Skuespilleren Kurt Ravn og hans kone Anette er blandt de kvæstede, der er nået hjem fra Thailand i live. De har været behandlet på Amtssygehuset i Glostrup, men er udskrevet igen efter endt behandling af sårskader og andre kvæstelser, der nu er blevet forsvarligt forbundet.

Så vidt vides har Ravn bl.a. brækket en arm og pådraget sig adskillige andre kvæstelser og kødsår, da han blev overmandet af vandmasserne. Hans kone Anette menes knap så slemt tilredt, men skulle have fået kvæstelser på bl.a. fødder og ben.

Kastet rundt
Det har endnu ikke været muligt at få parrets egne kommentarer til de traumatiske oplevelser i Phuket i Thailand, efter at de er vendt chokerede hjem sammen med andre overlevende, danske feriegæster. Annette og Kurt Ravn blev øjensynligt kastet rundt i flodbølgen og kvæstet mod bygninger og vragdele.

Fyldte 57 onsdag
Midt i tragedien fyldte Kurt Ravn, der er født i Seest ved Kolding, 57 år onsdag -og mon ikke han takker for den gave, det har været at overleve det inferno, han pludselig befandt sig midt i. Anette og Kurt Ravn var taget af sted for at slappe af efter hans landsomfattende julekoncert-turne i kirkerne og inden, det går løs igen.

Uvist om han må aflyse
Om den kendte sanger, skuespiller og 'Røde' fra Matador bliver i stand til at gennemføre de engagementer, der ligger allerede først i det nye år er endnu uvist. Det drejer sig bl.a. om koncerter med Tivolis Promenadeorkester i Holstebro, Billund og Vinterfestival i Strib, hvor han afløser Frits Helmuth, der døde for nylig.

- Hvor vidt det bliver muligt at gennemføre den stribe nytårskoncerter, der er planlagt, bliver der først taget endelig stilling til mandag. Det er endnu for tidligt at sige noget nærmere, siger Kurt Ravns impresario, Niels Koefoed, NK Music i Rønne, der selv sagt håber, at hans kendte artist hurtigst muligt genvinder sit helbred både psykisk og fysisk.
1 af 2 Det bliver først afgjort mandag om Kurt Ravn kan gennemføre den stribe nytårskoncerter, der er planlagt. (Foto: Claus Lunde)
2 af 2 Det bliver først afgjort mandag om Kurt Ravn kan gennemføre den stribe nytårskoncerter, der er planlagt. (Foto: Claus Lunde)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen