Slut mellem sangeren og modellen

Modellen Cecilie Thomsen og sangeren Tim Christensen er gået fra hinanden

Modellen CecilieThomsen, som tidligere har været kæreste med canadiske Bryan Adams. (Foto: Rex Features)
Modellen CecilieThomsen, som tidligere har været kæreste med canadiske Bryan Adams. (Foto: Rex Features)
- Vi er ikke sammen mere. Det er ikke så længe siden -kun et par måneder.

Rockmusikeren Tim Christensen erkender nu åbent, at det to år gamle forhold til modellen Cecilie Thomsen er fortid.

Det er ikke første gang, at sangeren forliser med et forhold til en dansk skønhed.

Smertefuldt brud
For otte år siden gik Swan Lee-forsangeren Pernille Rosendahl og Dizzy Mizz Lizzy-frontfiguren til bekendelse og oplyste, at det var slut imellem dem. Specielt for Tim Christensen var det et meget smertefuldt brud.

Depression blev til lp
Cecilie Thomsen var før Tim Christensen sammen med en anden rockmusiker - det canadiske verdensnavn Bryan Adams - som hun forlod i 2002.

På det tidspunkt havde Tim Christensen allerede været single i fire år.

Den hårde 'skilsmisse' med Pernille Rosendahl kom nemlig i 1998, omtrent samtidig med at hans succesfulde gruppe, Dizzy Mizz Lizzy, blev opløst. Men den talentfulde sangskriver formåede at vende det negative til noget positivt.

Han satte sig ned og skrev sine tanker omkring hele situationen ned på tekst. Som en slags selvterapi.

- Der var simpelt hen nogle ting, der kørte rundt i hovedet på mig. Forvirring, frustration og depression over noget, som bare ikke fungerede, og som jeg blev nødt til at forholde mig til, sagde han til Ekstra Bladet i 2001, året efter, at albummet med de sange, som teksterne var blevet til, 'Secrets On Parade', udkom.

Rosendahl følte sig ramt
Ekskæresten Pernille Rosendahl følte sig ramt af nogle af teksterne, men ifølge Tim Christensen var det ham selv, de var møntet på:

- Det handler jo ikke om hendes person, men om mig og hvor fucked up, jeg opdager, jeg selv er blevet, efter vores forhold er slut, sagde han.

Under alle omstændigheder blev albummet rost til skyerne af de danske kritikere, og det var også starten på Tim Christensens store succes som solist.

Han skriver i øjeblikket på et nyt album, og forhåbentlig formår han at vende det hårde brud med Cecilie Thomsen til noget øreguf for danskerne. Og bruge det som terapi for sig selv.

mdk@eb.dk

1 af 2 Tim Christensen, som tidligere har været kæreste med Swan Lees Pernille Rosendahl. (Foto: Thomas Wilmann)
2 af 2 Modellen CecilieThomsen, som tidligere har været kæreste med canadiske Bryan Adams. (Foto: Rex Features)
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen