Vennerne røg Tupacs aske

Den er god nok - rapperen Tupacs aske blev røget i en joint af hans venner

En del af Tupac Shakurs aske blev røget i en joint. (Foto: AP)
En del af Tupac Shakurs aske blev røget i en joint. (Foto: AP)

I sangen 'Black Jesus' synger rapperen Tupac Shakur blandt andet 'kremeret, mit sidste ønske, niggere ryg min aske'.

Og det var præcist, hvad hans venner besluttede at gøre, efter at rapperen mistede livet i en skudepisode i Las Vegas tilbage i 1996.

- Ja, det er helt rigtigt, siger Young Noble, der rappede sammen med Tupac i gruppen 'The Outlawz', og fortæller, at der blev lavet en helt speciel joint, efter at Tupac var blevet kremeret.

Læs også: Dømt drabsmand: Jeg skød Tupac

Ud over marihuana og rapperens aske lavede de en joint fyldt med alt det, han holdt allermest af.

- Vi havde en lille mindehøjtidelighed for ham sammen med hans mor og hans familie. Vi tog ned til stranden, og vi puttede en masse ting i, som han godt kunne lide:

Tupacs eget ønske
- Der var kyllingevinger, han elskede appelsinsodavand. Han elskede den slags, så det var vores farvel, siger Young Noble ifølge nyhedsbureauet wenn.com.

Og han er sikker på, at det var lige i rapperens ånd.

- Det var det ønske, han havde. Hvor seriøs var han omkring det? Vi var i hvert fald seriøse, siger han.

Den 13. september er det 15 år siden, rapperen mistede livet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!