50 Cent sigtet for vold og hærværk

Rapperen skal have sparket kvinde og smadret hendes hjem

Den amerikanske rapper 50 Cent. (Foto: AP)
Den amerikanske rapper 50 Cent. (Foto: AP)

Den amerikanske rapper 50 Cent er sigtet for vold og hærværk, efter at han ifølge myndighederne i Los Angeles havde et sammenstød moren til hans barn, skriver Reuters.

Rapperen, der i virkeligheden hedder Curtis James Jackson III, er anklaget for at have sparket kvinden og ødelagt for 40.000 kroners ejendom i hendes lejlighed.

Den 37-årige rapper, der har solgt over 20 millioner album, skal blandt andet have sparket døren til kvindens lejlighed i stykker og ødelagt et møbel, en lysestage og et fjernsyn.

- Sammenstødet begyndte tilsyneladende, da hun anklagede ham for utroskab, siger talsmand for anklagerkontoret i Los Angeles, Frank Mateljan.

50 Cent, der voksede op i New York, fik sit gennembrud i 2003 med albummet ‘Get Rich or Die Tryin’, der har solgt mere end 15 millioner eksemplarer.

Han har desuden haft roller i flere film, blandt andet ’Home of the Brave’ (2006) og den kommende thriller ’The Frozen Ground’, hvor han spiller sammen med Nicolas Cage og John Cusack.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen